- Forside
- Classic Hotels
- Christie´s Sdr. Hostrup Kro
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Christie´s Sdr. Hostrup Kro
Sønderjysk gourmetkro med omsorg for detaljen
Christie´s Sdr. Hostrup KroSønder Hostrup Østergade 21
6200 Aabenraa
Tel.: 74 61 34 46
christies@krohotel.dk
Hjemmeside
Kort
Så længe Sdr. Hostrup Kro har eksisteret, har den naturligvis betjent de rejsende og været det naturlige samlingssted for egnens befolkning, når der var mærkedage at fejre. Det har ikke ændret sig, men den gamle kro med et par kamre til overnatning er afløst af en kro, der forsøger at præstere det ypperste, både som madsted og som overnatningssted.
Det hele begyndte faktisk som en købmandsgård med tilhørende landbrug, der også lejede et par værelser ud. Kromanden havde altså mange gøremål og da den lille jernbane Æ Kleinbahn fra Aabenraa til Gråsten blev anlagt i den preussiske tid i 1899, blev han også stationsforstander. Somme tider kneb det for kromanden med at få tid til at ekspedere toget, men det gav så blot togføreren chancen for at snuppe sig en kaffepunch i krostuen i mellemtiden.
I tidens løb har kroen undergået adskillige restaureringer og udbygninger, og den seneste om- og udbygning blev taget i brug i 1997. Den hyggelige gamle kro har dermed fået de bedst tænkelige faciliteter og har sågar som formentlig den eneste kro i landet sin egen helikopterlandingsplads! Kroens filosofi er, at det hele skal gøres 2 % bedre, f.eks. byder morgenbuffeten på frisk koldpresset æblejuice fra kroens eget mosteri, og i det hele taget lægger man stor vægt på selv at lave tingene fra bunden.
Derfor starter gourmetoplevelsen på Christie s Sdr. Hostrup Kro sådan set i kroens urtehave, hvor man dyrker egne grønsager, urter og frugter. Kroen har sin egen røgovn, som fremtryller røget laks, kammuslinger og andre delikatesser, og vinkælderen er i den grad et besøg værd. Kroens dygtige fagfolk deler gerne ud af deres viden om de liflige flasker og om de gode råvarer på menukortet.
Værd at vide
Christie s Sdr. Hostrup Kro råder over 28 værelser. På selve kroen findes 6 smagfuldt indrettede luksusværelser med bl.a. minibar, kabel-tv og gratis trådløst internet samt et stort badeværelse med enten spabad eller dampbad. De øvrige værelser, der findes i en separat værelsesfløj, er lyse og rummelige og med bad, kabel-tv og gratis trådløst internet.
Kroen tilbyder gourmetophold, weekendophold, golfferie, miniferie og wellness-ophold med behandling på værelset. Selskabslokaler og gode muligheder for kurser og konferencer samt kokkeskole.
28 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
28 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:30.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 100,-/døgn
Nærmeste vej/rute 41
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 30 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 14 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 100 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 3 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 3 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 15 km
Der er internetadgang på værelserne.
