Forvent at blive forvænt

Booking

Luk

Hotel Niels Juel

Søheltens hotel naturligvis ved Køge Bugt

Hotel Niels JuelToldbodvej 20
4600 Køge
Tel.: 56631800
nielsjuel@krohotel.dk
Hjemmeside

Kort

I juli 1677 fandt et af de største søslag i Danmarkshistorien sted ved den nordlige indsejling til Køge Bugt. I slaget deltog omkring 90 større og mindre skibe, og trods sin underlegenhed i fartøjer og mandskab vandt den danske flåde over den svenske. Det var ikke mindst den danske admiral Niels Juels fortjeneste, og han indskrev sig dermed som et af de helt store navne om ikke det største i den danske flådes annaler.

Det er derfor helt naturligt, at Hotel Niels Juel i Køge er opkaldt efter den danske flådes øverstkommanderende, hvis spektakulære sejr gav genlyd over hele Europa. Hotellet blev bygget i gammel pakhusstil i 1989 og er blevet totalrenoveret i 2008. Beliggenheden ved den gamle, charmerende havn i Køge er helt i pagt med historien og samtidig er der kun 5 minutter til fods til Køges atmosfærefyldte centrum med det berømte torv og gågaderne. I Kirkestræde findes Danmarks ældst daterede hus, og sommeren igennem er der lørdagsjazz i flere af de hyggelige gårdmiljøer.

Hotellets indbydende restaurant har udsigt over den gamle lystbådehavn, og på det dansk-fransk-inspirerede spisekort findes blandt hovedretterne naturligvis en Admiral steak . Hotellets professionelle mødefaciliteter egner sig til alle typer af møder og konferencer: mødelokalerne er udstyret med alle former for udstyr, herunder trådløst internet, og har plads til op til 120 personer. Ikke overraskende er det det maritime tema, som går igen over hele hotellet og i den elegante værelsesindretning.

Beliggenheden i Køge er ideel for dem, der vil opleve stemningen i det gamle Køge, men også for dem, der planlægger at tage på sightseeing i København eller på resten af Sjælland.

Værd at vide
Hotel Niels Juel disponerer over 49 nyrenoverede og moderne værelser samt 1 suite. Alle værelser har douche, fladskærms-tv, minibar og trådløst internet. Sauna og solarium i underetagen. 5 minutters gang til centrum og til en dejlig børnevenlig badestrand. Hotellet tilbyder golfferie (6 golfbaner inden for 20 minutters kørsel). 5 selskabslokaler i forskellige størrelser.

50 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
50 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:30.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr.
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Nærmeste vej/rute 32
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 35 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 300 m
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 300 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 500 m
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 3 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 2,5 km
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail