Forvent at blive forvænt

Booking

Luk

Montra Odder Parkhotel

Fire stjerner og et stort hjerte i Østjylland

Montra Odder ParkhotelTorvald Køhlsvej 25
8300 Odder
Tel.: 8654 4744
odder@krohotel.dk
Hjemmeside

Kort

Hvis man i få ord skulle beskrive Montra Odder Parkhotel, måtte det blive med ordene: Fire stjerner og et stort hjerte . Dermed være sagt, at hotellet har en høj kvalitet og alle de faciliteter, som moderne gæster efterspørger men samtidig er det et hotel, hvor hjertet er med i alt, hvad der bliver gjort. Uanset om det drejer sig om en familiefest, en konference eller et ferieophold.

Odder ligger kun en lille halv time i bil fra Århus, og der er nogle få kilometer til en af Østjyllands bedste og mest børnevenlige badestrande ved Saxild. I området er der mulighed for at besøge de mange lokale gallerier og kunsthåndværkere, og Odder er i sig selv en charmerende handelsby med masser af liv og gode butikker. Måske var det også en idé med en tur til Tunø eller Samsø?

Montra Odder Parkhotel er bemandet med en flok kreative og talentfulde medarbejdere lige fra de ferme kokke i køkkenet til de smilende tjenere og medarbejderne i receptionen, som alle sammen gør deres yderste for at forkæle gæsterne og give dem en oplevelse i særklasse. I hotellets stilfulde restaurant kan man vælge op til 6 retter fra det spændende menukort, der skifter hver måned og sammensættes efter årstidens råvarer. Man kan også gå efter månedens tilbud med 2 retter og 2 glas vin.

Hotellet er samtidig et topmoderne kursuscenter, som har den fordel, at det ikke er større end at det er til at overskue for både deltagere og arrangører. Man kan disponere over flotte lyse plenumlokaler med plads til op til 250 personer samt 6 grupperum. Hotellet er også kendt for sine flotte fester og selskabsarrangementer

Værd at vide
Hotellet har 78 rummelige og velindrettede værelser med bl.a. marmorbadeværelse, tv med gratis filmkanaler samt gratis internetadgang. Værelserne er fordelt på 34 standardværelser, 36 luksusværelser med karbad og 8 suiter. Hotellets nye luksussuiter er for resten indrettet og opkaldt efter Marilyn Monroe, Audrey Hepburn, Grace Kelly, Edith Piaf, Sofia Loren og Brigitte Bardot. Wellness på øverste etage, miniferie, golfferie og Weekend Grand Cru . Bus og tog til Århus (35 min.).

78 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
78 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:30.
Der er aftener med dans og musik. Lejlighedsvis
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Nærmeste vej/rute 445/451
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 78 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 500 m
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 20 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 5 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 5 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 3 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.

Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail