Forvent at blive forvænt

Booking

Luk

Hotel Vejlefjord

Termiske bade og sanselige oplevelser

Hotel VejlefjordSanatorievej 26
7140 Stouby
Tel.: 76823380
vejlefjord@krohotel.dk
Hjemmeside

Kort

Naturen her er smilende og af enestående skønhed . Ordene er Christian Saugmanns, og de blev udtalt i forbindelse med etableringen af Vejlefjord som Danmarks første tuberkulosesanatorium i 1900. Andre kalder stedet slottet i skoven og henviser dermed til den meget smukke placering i bøgeskoven lige ned til Vejle Fjord. Sandt er det, at roen indfinder sig, når man opholder sig her, og der er masser af muligheder for at få frisk luft og nyde udsigten over fjorden, når man færdes i den store park, der oprindelig blev anlagt som kurpark for tuberkulosepatienterne.

I sanatoriets fine gamle hovedbygning findes siden 2005 Hotel Vejlefjord, og gæsterne kan ikke blot drage fordel af de dejlige omgivelser, men også af den høje komfort inden døre med supermoderne møde- og konferencefaciliteter, restaurant og panoramaterrasse samt de enestående kur- og wellness-faciliteter i international klasse. Her i Hotel Vejlefjord Kur og Spa er intet nemlig overladt til tilfældighederne. De termiske bade består af syv bassiner og sansebrus med dråber og stråler, og det hele er bygget af granit i skovbrynet. Hvert bad og hvert rum byder på sin egen sanseoplevelse. Det kan faktisk ikke beskrives, det skal opleves!

Helt fra den første dag har sundhed været et nøglebegreb på Vejlefjord, og sådan er det stadig i hotellets køkken. Det bygger på kvalitet og sund livsstil, og resultatet er gastronomi af høj klasse. Serveringen foregår i Restaurant Glassalen, i gourmetrestauranten Barbara eller i Brasseriet på tagterrassen, hvor man kan nyde en snack, en kølig drink eller en kop kaffe plus naturligvis udsigten over parken og fjorden.

Værd at vide
Hotel Vejlefjord disponerer over 113 lyse og herskabelige værelser med satellit-tv og gratis trådløst internet. I parken findes 20 km kurstier samt Kur & Spa-afdelingen. Hotellet har nogle af landets mest moderne og eksklusive konferencefaciliteter med syv konferencelokaler og ti saloner, der skaber en fornem ramme om alt fra læring til fester og banketter med plads til op til 240 personer i ét lokale. Weekendophold og hverdagsophold med fri adgang til de termiske bade.

113 værelser med bad eller douche.
113 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:30.
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Der er mulighed for at benytte den indendørs swimmingpool. Den måler;
Nærmeste vej/rute 59
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 30 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 20 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 6 km
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 0 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 0 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 12 km
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail