- Forside
- Dansk Kroferie
- Gjerrild Kro
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Gjerrild Kro
Gæstfrihed på Danmarks naturskønne næse
Gjerrild KroGjerrild Bygade 16, Gjerrild
8500 Grenå
Tel.: 86384020
gjerrild@krohotel.dk
Hjemmeside
VærterHelle & Hilding Hvid
Kort
Oppe på toppen af Djursland, som med rette kaldes Danmarks naturskønne næse, ligger Gjerrild Kro, omtrent halvvejs mellem Grenå og Bønnerup Havn ved Kattegatkysten. Kroen er en kongeligt privilegeret kro, grundlagt i 1843, og Gjerrild er en hyggelig landsby med købmand, kirke og kro, der er vokset op i læ af Sostrup Slot. Slottet kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til 1388, og hovedbygningen er opført i årene omkring 1600. Siden 1960 har slottet været ejet af cisterciensernonnerne, der bor og arbejder i Maria Hjerte Kloster lige ved siden af slottet.
Gjerrild Kro er et sted, som man bør besøge, hvis man er vandrer, lystfisker, badenymfe eller golfentusiast eller hvis man simpelthen bare søger fred og ro i en dejlig natur. Der er kun 5-10 minutters gang til den børnevenlige Kattegatstrand, og til børnene har kroen også en dejlig legeplads og masser af grønne områder, hvor de kan få afløb for deres energi. I haven findes desuden to petanquebaner, som er til fri afbenyttelse for kroens gæster.
I restauranten byder menukortet blandt mange andre gode sager på kromandens specialiteter , f.eks. vinbjergsnegle og ferskrøget laks med slikasparges, og til frokost er der bl.a. biksemad og flæskeæggekage.
Gjerrild Kro ejes af Hilding Hvid, og han udtrykker det på denne måde: Tiderne skifter, siger man, men det ændrer ikke ved, at det at drive en kro i en lille landsby på spidsen af Djursland er og bliver en livsstil. Det har jeg og hele min familie nu praktiseret i over 40 år, og det må jo være lykkedes meget godt, for uanset tidernes luner finder mange gæster tilbage til Gjerrild Kro igen og igen.
Værd at vide
Gjerrild Kro fremstår i dag nyrenoveret med 18 moderne værelser, alle med bad, toilet og tv. På de fleste værelser er der mulighed for ekstra opredning. En miniferie eller et weekendophold giver mulighed for at opleve slottene, herregårdene og de mange andre seværdigheder på Djursland, i Randers og Århus. På kroen kan man få opstaldet heste under opholdet, og man kan gratis låne cykler. Inden for en radius på en halv times kørsel ligger hele 7 golfbaner. Den hyggelige kro er også velegnet til mindre møder og kurser, hvor det at komme tættere på hinanden er en ikke uvæsentlig del af arrangementet.
19 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
5 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:30.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 80,-/døgn
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Nærmeste vej/rute 16/547
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 40 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 10 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 100 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 1 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 1 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 10 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.
Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.
