- Forside
- Dansk Kroferie
- Sanden Bjerggaard Hotel & Kursuscenter
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Sanden Bjerggaard Hotel & Kursuscenter
Eksklusiv sommervilla ved Jammerbugten blev hotel
Sanden Bjerggaard Hotel & KursuscenterSlettestrandvej 88
9690 Fjerritslev
Tel.: 98217133
sanden-bjerggaard@krohotel.dk
Hjemmeside
VærterSonja & Søren Grøn
Kort
Der er ikke noget at sige til, at direktør Ludvig Elsass i 1918 udsøgte sig denne dejlige plet på toppen af kystskrænten Lien, da han ville bygge en sommervilla til sig selv og fru Sara ved Slettestrand. Udsigten over Jammerbugten er formidabel, og stedet giver ideelle muligheder for at koble af, nyde naturens storhed og blive ladet op med lys og luft.
Elsass, der var direktør i jern- og stålfirmaet Sophus Berendsen, valgte som arkitekt Einar Packness i Aalborg, som bl.a. også kom til at bygge Svinkløv Badehotel i 1925. Forbilledet var kongevillaen Klitgaarden i Skagen. I 1949 solgte Elsass ejendommen til DMS, Indre Mission og KFUM & KFUK, der anvendte den som lejrskole for kristelige foreninger. Senere fulgte en periode som missionshotel, indtil de nuværende ejere, Sanden Bjerggaard Hotel & Kursuscenter A/S, overtog stedet i 1994 med henblik på at drive hotel, restaurant og kursusvirksomhed.
Inden for de seneste fem år er der investeret betydelige beløb i nyt inventar til værelser, ny kursusafdeling og ny restaurant, men udgangspunktet er hele tiden, at stedets unikke stil og atmosfære skal bevares, og at gæsterne skal bydes velkommen til et ophold i en varm og hjemlig atmosfære.
Med den historie er det let at forstå, at hotellets restaurant har navnet Elsass , og at mottoet for restauranten er Havluft og Himmellys . Hver dag har restauranten en gastronomimenu på kortet, hvor man kan vælge to eller tre retter efter behag, samt én god dansk ret under overskriften Husmandskost .
Værd at vide
På Sanden Bjerggaard findes 23 komfortable værelser med douche, wc, satellit tv og internet. Stilen er hyggelig og med respekt for huset og dets arkitektur. En særlig oplevelse er romantikværelserne, som har hver sin stemning og stil. Udendørs er der masser af plads og frisk luft, og i Svinkløv Klitplantage er der afmærkede vandreture. Der kan arrangeres mountainbiketure i skoven med og uden guide, klatring og rapelling i skoven, havkajak-sejlads med instruktør og ridning på islandske heste. Hotellet tilbyder weekendophold, miniferie, ugeferie, ferie med billetter til Fårup Sommerland, vandreferie, cykelferie og golf-ferie. Kursusafdelingen omfatter et plenumrum, hvor der kan være op til 50 personer, samt flere forskellige grupperum med alt AV-udstyr, inklusive trådløst internet.
23 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
23 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 20:00.
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Nærmeste vej/rute 11
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 39 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 45 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 10 km
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 2 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 2 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 10 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.
Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.
