Handelsbetingelser
Følgende vilkår er knyttet til gavekort
Gavekort kan bruges som betaling af alle ophold, som findes på www.krohotel.dk samt restaurantbesøg.
Er værdien af gavekortet større end prisen på det købte, kan du ikke få restbeløbet udbetalt. Restbeløbet kan derimod anvendes til bl.a. køb af forplejning og lignende. Eller overnatningsstedet kan udstede et tilgodebevis på restbeløbet – dog skal du i den forbindelse være opmærksom på, at dette tilgodebevis kun kan anvendes på det sted, hvor det er udstedt.
Er værdien af gavekortet mindre end prisen på det købte, betales forskellen direkte til overnatningsstedet inden afrejse.
Et gavekort kan udstedes på det beløb, du ønsker - dog minimum 200 kr. Med et gavekort på 1.500 - 2.000 kr. kan man typisk købe et weekendophold for to personer.
Gavekort udstedt 23.02.05 – 14.02.08 er gyldige fem år fra udstedelsesdatoen.
Gavekort udstedt efter 15.02.08 er gyldige tre år fra udstedelsesdatoen.
Gavekort kan ikke refunderes eller forlænges.
Gavekort kan ikke benyttes som betaling til mad ud af huset, festarrangementer og grupper (over 14 personer). Gavekortet kan ikke benyttes i forbindelse med rabat- og bonusaftaler.
Der kan ske udskiftning og udvidelser i medlemsskaren hos Danske Kroer & Hoteller og derfor anbefaler vi, at du her på hjemmesiden holder dig opdateret om, hvilke overnatningssteder der er medlem af Danske Kroer & Hoteller. Alternativt kan du bestille Guide Danmark, som indeholder en fortegnelse over samtlige medlemmer. Der udgives en ny guide hvert år i november måned.
Booking
Bestilling af ophold skal ske direkte på overnatningsstedet eller gennem Danske Kroer & Hoteller på tel +45 75 64 87 00. Oplys venligst, at du ønsker at betale med gavekort. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at booke ophold på internettet, såfremt du ønsker at betale med gavekort.
Gavekortet bedes venligst afleveret ved ankomsten til overnatningsstedet.
Check-in/Sen ankomst
Levering ved køb på www.krohotel.dk
Hvis du har valgt print-selv, da modtager du en pdf-fil, hvorfra du kan printe gavekortet.
Hvis du ikke har valgt print-selv, da sender vi det købte gavekort til dig med Post Danmark. Alle hverdag kl. 9 pakkes og forsendes købte gavekort. Leveringstiden er 2-3 hverdage.
Danske Kroer & Hoteller har ikke mulighed for at sende bestillinger som forsikret forsendelse ud af Danmark.
Vælger du at få din bestilling sendt til en adresse udenfor Danmark, er det på eget ansvar. Du er indforstået med, at Danske Kroer & Hoteller ikke hæfter for forsendelsen, hvis den forsvinder.
Se nærmere under betalingsmåder.
Bortkomst
Mistede gavekort og print-selv gavekort erstattes ikke.
Modtagelse
Ved modtagelse af de købte varer er det vigtigt, at du kontrollerer, at du har modtaget det, som du har bestilt.
Returnering
Returnering kan foretages i følgende tilfælde:
Hvis det, som du har modtaget ikke stemmer overens med det, som du har bestilt, kan varen(e) returneres til:
Danske Kroer & Hoteller
Vejlevej 16
8700 Horsens
Hvis du ønsker at reklamere, bedes du medsende en kopi af den oprindelige kvittering.
Fortrydelse ved køb på www.krohotel.dk
Du har mulighed for at fortryde dit køb inden 14 dage efter, du fysisk har modtaget varen (e). Du skal blot inden fristens udløb have sendt varen(e) retur. Varen(e) skal fremstå i samme stand og mængde. Fortrydelsesretten gør sig ligeledes gældende i tilfælde af, at du undlader at modtage varen(e).
Hvis du har købt gavekort som print-selv, da er fortrydelsesfristen også 14 dage. Du skal inden fristens udløb indsende ordrebekræftelsen til Danske Kroer & Hotellers sekretariat sammen med registreringsnummer og kontonummer, hvortil du ønsker pengene overført.
Du kan bruge dit gavekort på ...
brug dit gavekort på et weekendophold
brug dit gavekort på madoplevelser i restauranten
brug dit gavekort på et golfophold
brug dit gavekort på wellness
brug dit gavekort i udlandet
Giv et gavekort i ...
giv et gavekort i julegave
giv et gavekort til brudeparret, jubilaren eller fødselaren
giv et gavekort i firmagave
