- Forside
- Slotte Herregaarde
- Kragerup Gods
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Kragerup Gods
På besøg hos 8 generationer Dinesen
Kort
Kragerup Gods på Midtsjælland skriver sin historie tilbage til 1327, og blandt godsets ejere gennem århundrederne finder vi en række af Danmarks største adelsmænd, bl.a. admiral Peder Skram i 1500-tallet og kong Christian 4.s kansler Christian Friis i begyndelsen af 1600-tallet. Christian Friis opførte en ny hovedbygning med voldgrav, og den hvælvede kælder fra denne bygning findes stadig.
Siden 1801 er godset gået i arv i familien Dinesen, der bl.a. tæller forfatteren Karen Blixen, som i sine unge dage jævnligt kom på familiebesøg på Kragerup. Den nuværende midtfløj er fra 1800, og sidefløjene blev ombygget i 1838-40. Da Erik Dinesen overtog Kragerup i 1960, var det signalet til store forandringer: Parken blev omlagt, og hovedbygningen blev moderniseret fra A til Z. Siden 1986 har Kragerup været drevet af Erik Dinesens datter Birgitte Dinesen, der er 8. generation på Kragerup.
Hun forklarer, at Kragerup er et gods og ikke et slot. Selvom hovedbygningen ligger på en ø med en voldgrav omkring og absolut ligner et slot, må man nemlig kun bruge betegnelsen slot, hvis der har strømmet kongeligt blod gennem familiens årer. Det er også hende, der fortæller, at der er en hvid dame , som spøger i hovedbygningen. Men hun er af den venlige slags og sammen med uglerne værner hun om godset og familien.
Kragerup er et unikt sted at tage på weekendophold, fejre bryllup eller holde møder og konferencer, bl.a. i det gamle kornmagasin på loftet i sydfløjen og i Vognporten.
Værd at vide
Der er indrettet i alt 35 værelser i hovedbygningen, herskabsstalden og det gamle mejeri. Den gamle hvælvingskælder, godskøkkenet, spisestuen og havestuen er renoveret og anvendes som møde- og selskabslokaler. Indendørs swimmingpool. Gårdbutik med spændende gaveartikler. Weekendophold, miniferie og kokkeskole. Der er mulighed for forskellige aktiviteter lige fra gå - og løbeture i skoven og parken til gruppearbejde i en kano på voldgraven. I parkens trætoppe i 25 meters højde kan man teste sig selv i ekstremsporten Kragerup Go High , og der er også en paraglidingbane med optræk.
23 værelser med bad eller douche.
23 røgfrie værelser.
Der er mulighed for at benytte den indendørs swimmingpool. Den måler;
Nærmeste vej/rute 225
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 95 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 12 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 12 km
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 15 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 12 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.
Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.
